Rags

Dushara Tatters and Rags er født 30. marts 2007.
Han er en vildtfarvet Somali fra opdrætteren Teresa Guldager. Hans mor er Dushara Karita Matilla, hans far CFA Ch. Dushara Picking Up Flirt, som også var Ivanhoe's far.
Efter at have opfyldt sine avlsforpligtelser med to kuld flyttede Rags ind hos os som kastrat i oktober 2011. Han er en nysgerrig, kælen og social dreng, som tydeligvis har været vant til at omgås mange forskellige katte. Det krævede specielle egenskaber at skulle bo sammen med vore to gamle damer, Milly og Snehvide, men han havde et par tricks i ærmet og fik hurtigt charmeret dem begge.
Selv om han aldrig havde været udstillet før, viste det sig også hurtigt at han havde havde temperamentet til det. Han nyder at kigge ud under transporten, at møde alle de andre katte og - ikke mindst - at blive nusset og beundret.
Til min store overraskelse er han blevet "Best in Show" en enkelt gang og nomineret fire gange, men først og fremmest hygger vi os bare med at gøre lidt reklame for racen. Indtil nu har han opnået titlerne Supreme Premier (FIFe) og Quadruple Grand Champion Alter (TICA)
Vi er Teresa meget taknemmelige for, at hun har betroet os denne dejlige kat, som nu kan se frem til livslang forkælelse her hos os.

Stamtavle.

Siden er stadig under udarbejdelse, men her er nogle billeder, mens du venter:


Foto: Kattefotografen.dk

Foto: Hrönn S. Meyer, Skattekat Design

Billeder af Rags fra vore besøg på Dushara-katteriet:

Karita, Rags's smukke mor:


Indhold

English


Rags på YouTube:
En særlig kærlighed.
Rags i sneen.
Rags kigger fugle.
Fribrydning med Snehvide og Rags.
Rags alene og forladt.