Carl og før hende

Tilbage i 80'erne havde min storebror en stor, flot rød/hvid hankat. Dens oprindelse var noget tåget, men angiveligt havde han fundet den forladt og så bare taget den med. Gennem et langt liv satte 'Rødesen' sit præg på kattebestanden i den lille by, for aldrig før eller efter blev der født så mange røde katte.

På det tidspunkt boede jeg i et kollektiv i Roskilde, og vi fik tilbudt en killing af "Rødesen" og min brors hunkat Fru Minovski. Jeg blev bildt ind, at det var en trefarvet hankat, hvilket som bekendt er meget sjældent. Da fejltagelsen blev åbenbar, havde killingen allerede fået navnet Carl (efter Karl Marx), og det blev hun så ved med at hedde.

Hun var en meget smuk kat og bortset fra sine usædvanlige farver på alle måder en typisk dansk huskat. Selskabelig som hun var, tilpassede hun sig fint til at bo med mange mennesker, om end jeg ikke tror, hun nogensinde knyttede sig specielt til nogen af os.

Inden hun blev steriliseret, nåede Carl at få to døtre. Den ene var trefarvet tabby tortie som hende selv, som kom til at hedde Oscar, da den flyttede over til naboerne. Den anden emigrerede til Nordfyn, og selv om hun var en almindelig gråstribet, har der alligevel været nogle stærke røde gener, for hun blev mor til vores dejlige, røde Rudolf.

Carl lærte mig, at man ikke skal blande sig i en kattemors opdragelse af sine killinger. Normalt tog hun ikke fugle, men en dag må hun have følt, tiden var moden til at lære killingerne lidt om fjeret føde, så hun fangede en lille fugl i haven og bragte den op til dem.

Jeg var ikke så glad for at have det svineri på mit gulv, så jeg inddrog fuglen og smed den ud. Carl drønede ned i haven igen, og mindre end fem minutter senere kom hun med en anden fugl. Jeg indså, at hvis jeg blev ved med at konfiskere hendes bytte, ville det gå hårdt ud over fuglene i vores have, så denne gang fik killingerne lov at beholde byttet. Carl fortsatte sine jagter et kort stykke tid, men var blot en fase i killingernes opdragelse, som snart stoppede igen.